Tekstiltryk guide
SKAL DU HAVE TRYK PÅ DIT TØJ? SÅ LÆS HER
Udover at vi tilbyder et stort udvalg af produkter (tøj og poser) kan vi også trykke eller brodere på dem.
Der findes mange forskellige trykmetoder, og en gang imellem er den ene metode lige så god som den anden. Vi har et kompetent hold i både tegnestuen og salgsafdelingen, som sammen vurderer opgaverne individuelt for at vælge den bedste metode til din opgave. Metoden der bliver valgt, afhænger af produktet, farven på produktet, antal, motiv og antal farver i trykket.
Vi kan tilbyde følgende trykmetoder:
• Direkte tryk
• Transfer
• Litho transfer
• Skæreplot transfer
• DTG (Direct To Garment)
• DIP
Læs mere om de forskellige trykmetoder her.
Når du vælger at få tryk på tøjet, har vi nogle punkter som er en fordel at du har styr på eller tænkt over inden du sætter din ordre i gang.
1. Hvilket produkt, farve og antal.
2. Motivets design.
3. Størrelsen på trykket.
4. Farver i trykket (Pantone Solid Coated).
5. Placering af trykket.
6. Korrekte grafiske filer.
Du kan læse om de forskellige punkter herunder.

PRODUKT, FARVE OG ANTAL
Inden du sætter en trykordre i gang, skal du vælge hvilket produkt du skal have tryk på. Det kan være fra vores sortiment eller noget du har købt hos en anden leverandør (læs mere om tryk på kundeleverede varer her).

MOTIV
Motivet er også med til at bestemme trykmetode. Det kan have mange farver, forløb eller små detaljer som gør at en bestemt trykmetode giver det bedste resultat. Der kan være stor forskel på om motivet er et billede/billedlignende eller et motiv i flade farver, når vi vælger den korrekte trykmetode til motivet, får vi et flot tryk.

TRYKSTØRRELSE
Det er vigtigt at du gør dig nogle overvejelser om hvilken størrelse motivet skal have. Det kan være en fordel hvis du måler på dig eller en kollega, eller du kan printe motivet ud på papir for at få en fornemmelsen af størrelsen. Har du brug for inspiration til størrelser kan du læse om standard trykstørrelser her.
Har du på forhånd defineret en størrelse er det nemmere for tegnestuen at lave layoutet, som du skal godkende inden trykstart. Har du ændret din mening med hensyn til størrelsen kan den selvfølgelig ændres, indtil layoutet er godkendt.

FARVER
Hvilke farver skal vi trykke dit motiv med? Rød er ikke bare rød, og derfor er det vigtigt at du definerer dine farver. Vi har en række standardfarver som vi anbefaler at du bruger, og har du ikke defineret dine farver tager vi udgangspunkt i de farver der ligger i filen og giver et forslag.
Kan du ikke finder de rigtige farver blandt vores standardfarver fortrækker vi at du definerer dem med Pantone nummer, og vi tager udgangspunkt i Pantone Solid Coated modellen.
Farvens navn og Pantone nummer bliver skrevet på layoutet og skal også godkendes af dig inden trykstart. Har du ændret din mening med hensyn til valg af farver kan de selvfølgelig ændres, indtil layoutet er godkendt.

PLACERING
Når du vælger placering af dit tryk er mulighederne mange; front, bryst, ryg, nakke eller ærme som er standardplacering. Du kan også have et ønske om en helt speciel placering, men det er vigtigt at du har gjort dig nogle overvejelser om placeringen.
Definerer du placeringen af trykket når du afgiver ordren er den nemmere for tegnestuen at lave layoutet, som du skal godkende inden trykstart. Har du ændret din mening med hensyn til placeringen kan den selvfølgelig ændres, indtil layoutet er godkendt.
Læs mere om vores standardplaceringer her.

GRAFISKE FILER
For at opnå det bedste trykte resultat er det vigtigt at de filer vi modtager er i en god kvalitet.
Det optimale filformat til de fleste trykmetoder er en vektorgrafisk fil, hvor fonte (skrifttyper) er outlinet.
Til nogle trykmetoder kan vi også bruge pixelgrafik eller bitmap, og her er det vigtigt at filen er 1:1 og i min. 300 dpi. Kvaliteten af filerne afspejler sig i det færdige tryk.
Du kan med fordel læse mere om ”krav til digitalt materiale” her.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os.
