Om os

Storm Textil blev grundlagt i 1991 af Niels Storm. Niels Storm er stadig indehaver og daglig leder af Storm Textil, som i dag beskæftiger 40-50 medarbejdere på henholdsvis kontor, tegnestue, produktion og lager. Virksomheden er beliggende i Brønderslev, hvor der er kontor, tryk-produktion, broderiafdeling og lager under samme tag. Vores tekstilproduktion er i henholdsvis Bangladesh og Pakistan. Vores katalog indeholder et bredt spektra af tekstiler i flere kvaliteter og farver.

 

Vi kan bl.a. tilbyde T-shirts, sweatshirts, polos, sweatpants, jakker, babybodys og poser. Vi har mulighed for hurtig levering af tekstiler med tryk, da vi har egen trykproduktion i Brønderslev. I vores produktion har vi 3 automatiske trykkarruseller, som hver dag leverer direkte tryk i høj kvalitet. Til fremstilling af transfer har vi 2 produktionslinjer og vi producerer også litho transfer, sublimation og skæreplot.

 

Valget af trykmetode afhænger af opgavens sammensætning og vi hjælper gerne med at finde den rigtige trykmetode. Udover vores faste sortiment, kan vi også tilbyde specialproduktion af produkter med og uden tryk. Specialproduktion er relevant ved store mængder og hvis I har specielle ønsker om kvalitet, farve og design. Vi har et tæt samarbejde med vores partner i Bangladesh og Pakistan, som er behjælpelig med prøver og produktion af store ordre. Læs mere om specialproduktion her. Udover salg til det danske marked, eksporterer og sælger vi også til store dele af Europa. Læs om vores salgs- og leveringsbetingelser her.