Direkte tryk (Serigrafi)

Direkte tryk også kaldet serigrafi eller silketryk er en meget anvendt og anerkendt trykmetode. Dit motiv bliver via en lysfølsom emulsion overført til en kunststofdug, som sidder fastspændt på en trykramme. Derefter bliver farven trykket gennem skabelonen direkte på stoffet.

Når motivet er trykt skal det varmefikseres så kan tekstilerne vaskes ved 40°C. For at passe på trykket anbefaler vi, at du vasker med vrangen ud og undgår tørretumbler.

direkte tryk gif

I 2019 skiftede vi alle vores serigrafiske trykmaskiner ud med 3 nye ROQ-trykmaskiner for at opnå et endnu bedre trykresultat. Storm Textil har trykket serigrafisk siden 1991. Denne trykmetode var med til at etablere Storm Textil og senere kom der andre trykmetoder og tøjproduktionen til.

Vi har igennem årene opbygget stor erfaring i serigrafisk tryk, og vi er stolte over, at flere af vores ansatte har været med næsten fra starten og at vi også uddanner serigrafiske trykkere. På den måde bruger vi erfaring og ny viden når vi skal hjælpe og vejlede dig.

Screen print ROQ

Trykfarve

Vi trykker både med vandbaseret farve og plastisol farve. 

Vandbaseret farve
Vandbaseret trykfarve er transparent og derfor kan tekstilernes farve ses gennem trykket. Derfor egner vandbaseret farve sig bedst til lyse tekstiler, og farven trænger ind i stoffet. Trykker vi med vandbaseret farve på farvede tekstiler vil trykfarven ændre sig, da tekstilernes farve vil skinne igennem trykfarven. Hvis trykket er mørkere men samme tone som trykemnet bruger vi ofte vandbaseret farve (tone-i-tone).


Plastisolfarve
Plastisolfarve findes i både dækkende og transparente udgaver, men vi bruger kun den dækkende version. Farven ligger ovenpå stoffet, da den skal skjule tekstilets farve.

Vi anbefaler at der bliver trykket med plastisolfarver på farvede tekstiler. Moderne plastisol farver er uden PVC, ftalater og andre skadelige stoffer. Vi bruger kun moderne plastisolfarver i vores trykkeri. 
For at farverne bliver klare og flotte på mørke tekstiler trykker vi en hvid bund under motivet, som bliver tørret.
Er der f.eks. tale om hvidt tryk på sort tekstil, trykker vi den hvide farve to gange for at sikre at den dækker. Skal der derimod et rødt tryk på sorte tekstiler, trykker vi først en hvid bund som bliver tørret (flashet) og så trykker vi den røde farve ovenpå. 
Fotografier eller fotografi-lignende motiver skal trykkes med højtdækkende farver, men det kræver en speciel separationsteknik. Disse motiver skal typisk trykkes med ca. 8 farver, men det tager vores dygtige medarbejdere på tegnestuen sig af.
Skal du have trykt neonfarver på mørke tekstiler skal der hvid bund under to gange for at neonfarven står skarpt. Neonfarverne er meget transparente.

Direkte tryk egner sig til mange forskellige opgaver. Vi står altid til rådighed med gode råd og vejledning, når der skal vælges trykmetode, så dit tryk bliver udført på den bedst mulige måde i forhold til motiv, antal trykfarver, antal produkter og hvilke produkter, der skal trykkes på. Vi har mange muligheder, men vigtigst er at resultatet bliver flot og professionelt. 

Screen printing colors

Tekstiltryk guide

Du kan med fordel læse vores ”Tekstiltryk guide” her vil du få informationer og nyttig viden om hvilke ting du skal tage stilling til på en trykordre. Læs Tekstiltryk guiden her

Designer

I vores Designer kan du lave dit eget layout. På den måde kan du nemt få visualiseret din ide og du har et layout at sende med når du spørg på pris og trykmetode.  Lav dit layout klik her.

Har du spørgsmål og ønsker du et tilbud kontakt vores salgsafdeling. Klik her

På billedet ser du direktetryk med plastisol , denne metode kaldes puff.
Farven er tyk og "oppustet" ovenpå stoffet.

Screen printing method called PUFF

Direkte trykmaskiner hos Storm Textil

I produktionen har vi 3 automatiske ROQ-trykmaskiner, ROQ You P10 M, ROQ Print Next P14 XL og ROQ Print P16 L som alle har hver sine fordele.

ROQ You P10 M
10 paletter 
9 farver
4 flash cures
Max trykstørrelse: 40 x 50 cm.    
ROQ You P10 M er god når vi skal trykke motiver med få farver. Det er en lille og hurtig maskine. 

ROQ Print Next P14 XL
14 Paletter
12 Farver
6 flash cures
Max trykstørrelse: 50 x70 cm.
ROQ Print Next P14 XL er god når vi skal lave store tryk og den kan trykke lidt flere farver end ROQ You P10 M

ROQ Print P16 L
16 Paletter
14 Farver
7 flash cures
Max trykstørrelse: 50 x70 cm.
ROQ Print P16 L er god når et motiv har mange farver.