Lønstrejke i Bangladesh

Strejker og optøjer har været en del af hverdagen i Bangladesh siden slutningen af oktober. Siden 90’erne har leveomkostningerne i Bangladesh været støt stigende, men minimumslønnen for en tekstilarbejder har ikke fulgt med. I 2013 blev det vedtaget fra politisk side at en arbejders løn skulle stige med 5% pr. år, så længe de var ansat samme sted. Dette skulle hjælpe med at sikre arbejdernes lønninger imod inflationen som årligt har ligget på 6% [1].

Den 7. november 2023 offentliggjorte arbejds- og beskæftigelsesministeriet i Bangladesh en stigning i minimumslønnen fra 8.000 taka til 12.500 taka, ca. 791 danske kroner, det er en stigning på lidt over 56 %. Centre for Policy Dialogue estimerede tidligere, at minimumslønnen i Bangladesh bør udgøre 17.568 taka [2], hvorimod Bangladesh Institute of Labour Studies vurderer at den optimale månedlige leveløn er 33.368 taka (2097,92 kr.) [3]. Fagforeningsledere og arbejdere er utilfredse med den annoncerede minimumsløn, da den ligger langt under deres krav på 23-25.000 taka. Denne stigning er trådt i kraft pr. 1. december.

Vi er i tæt samarbejde og kontakt med vores leverandør i Bangladesh. De er selvfølgelig berørte af optøjerne i Bangladesh, men deres fabrik har aldrig været ramt af strejke og de påtager sig i høj grad ansvaret for et godt arbejdsmiljø, bl.a. igennem certificeringer som BSCI, smeta og GOTS.

Vi bakker op omkring den højere løn til arbejderne i Bangladesh. Vi synes det er en nødvendig udvikling da deres løn ikke er steget i takt med inflationen og en udvikling i den rigtige retning i forbedringen af tekstilindustrien i Bangladesh.

Her er hvad vi ved lige nu: det får en fremadrettet virkning på alle vores produkter. Vores indkøbspriser er her og nu steget da vores leverandør pr. 1 december skal betale højere lønninger. Vi har valgt at acceptere en prisstigning på de varer vi på nuværende tidspunkt har i ordre, for at støtte op om de bedre lønninger. Vi ønsker at støtte denne udvikling, vores samarbejdspartner i Bangladesh og arbejderne.

Vi håber på jeres tålmodighed og forståelse i denne periode.

Vil du vide mere om vores samarbejde se følgende link https://www.stormtextil.dk/ansvarlighed.

Har du yderligere spørgsmål kontakt storm@stormtextil.dk.

[1] Dr. M.E. Khan, Dr. Richard Anker, Ms. Martha Anker and Dr. Sandhya Barge. Living Wage Report for Dhaka, Bangladesh and satellite cities. The Global Living Wage Coalition, Series 1, Report 7, May 2016. (https://www.globallivingwage.org/wp-content/uploads/2018/05/Dhaka_Living_Wage_Benchmark_Report.pdf).

[2] DMOGT, Simon Hansen, 9.november 2023, https://www.dmogt.dk/branchenyt/uroen-ulmer-fortsat-i-bangladesh-trods-loenstigninger

[3] Aruna Kashyap & Christie Miedema. Is Your Brand Paying Its Share to Reduce Bangladesh Workers’ Wage Despair?. Sourcing Journal 15/11-23 (https://sourcingjournal.com/topics/thought-leadership/bangladesh-minimum-wage-protests-clean-clothes-campaign-human-rights-watch-466440/).